For få dage siden udtalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at Danmark ikke vil tage patienter fra Gaza. Her burde børnenes minister Mette Frederiksen træde i karakter og hjælpe Palæstinas børn. Selv SF har fremlagt et forslag om at modtage 15-20 Gazas patienter, men det er kun dråber i havet set i lyset af behovet. Dette står i skarp kontrast til befolkningens og Rødt Venstres krav om solidarisk handling.
Behovet er kolossalt – men hjælpen udebliver
Ifølge WHO’s opgørelser er mindst 12.000 til 14.000 personer i akut behov for medicinsk evakuering fra Gaza, heraf mere end 4.500 børn. Der er flere rapporter, som understøtter, at sundhedssystemet er brudt helt sammen. Nasser Hospital, det vigtigste sundhedscenter i området, og Al-Amal Hospital er blandt de få hospitaler, der stadig forsøger at fungere.
EU åbner døren – Danmark står tilbage
Det er ikke sådan, at der ikke er alternativer. EU’s civilbeskyttelsesmekanisme har allerede gjort det muligt at evakuere 38 patienter og 99 pårørende fra Gaza til Belgien, Italien og Tyrkiet. Hvorfor vil den danske regering ikke hjælpe?
Rødt Venstres vurdering
At SF vil hjælpe 15-20 patienter er et skridt i den rigtige retning – men det er symbolpolitik, hvis det står alene. Det svarer til at kaste nogle få liter vand på en menneskelig brand. Kapløbet om at få livsvigtig behandling til Gaza går videre.
Vi har helt tydeligt ansvar: Danmark kan og bør bidrage til en humanitær korridorsordning, enten alene eller via EU. SF’s forslag er velment, men utilstrækkeligt i forhold til behovet. At afvise at tage imod patienter er direkte mangel på medmenneskelighed.
Rødt Venstre mener, at Danmark bør:
- tage imod langt flere patienter – især mange af de 4.500 børn, der er i akut fare,
- udstyre og sende et hospitalsskib, så vi kan yde direkte behandling i nærområdet,
- presse gennem EU og FN for sikre, humane evakueringsmuligheder.
Fra Jutlandia til Gaza – hvor blev solidariteten af?
Danmark har en stolt tradition for at række ud til mennesker i nød. Hospitalsskibet Jutlandia sejlede under Koreakrigen og blev et symbol på dansk humanisme og evnen til at yde hjælp – selv i en krigszone. Vi hylder stadig Jutlandia i sange, dokumentarer og historiebøger som et eksempel på, hvad det vil sige at være et lille land med et stort hjerte. Hvis vi kunne være stolte dengang, hvorfor skal vi så i dag være skamfulde over at vende ryggen til mennesker, der desperat har brug for os? Den danske regering burde leve op til den arv – ikke forråde den.
Konklusion & krav
Rødt Venstre opfordrer den danske regering til:
- øjeblikkeligt at lade langt flere patienter blive behandlet i Danmark eller via EU-ordninger,
- særligt prioritere børnene blandt de akut evakueringsklare,
- afse og udstyre et hospitalsskib, der kan bringe hjælpen tættere på,
- forløse mennesker i nød – ikke skjule sig bag politisk bureaukrati.
Historien vil dømme os – spørgsmålet er, om vi vil huskes for Jutlandia eller for vores passivitet over for Gaza.
Kilder:
- WHO: 12.000–14.000 i akut behov for medicinsk evakuering, inkl. 4.500 børn – https://www.ochaopt.org/content/humanitarian-situation-update-271-gaza-strip
- Hospitalskrise i Gaza – Nasser Medical Complex og Al-Amal i fare – https://www.emro.who.int/opt/news/index.html
- Evakuering via EU-mekanisme: 38 patienter og 99 pårørende til Belgien, Italien og Tyrkiet – https://www.theguardian.com/world/2025/aug/13/gaza-sick-children-wait-medical-evacuations-israel
Thank you for this important article highlighting the critical need for medical evacuations from Gaza. It’s heartbreaking to read about the thousands of children waiting for care.
This piece got me thinking about the immense logistical and financial challenges involved in medical evacuations. I recently read a detailed analysis about how complex and expensive these operations can be, often costing upwards of $100,000 for international repatriation. It really puts the scale of the challenge into perspective.
Sorry to drop a link here, but it might be useful for readers to understand the brutal realities of medical evacuations that make such a large-scale effort so difficult. For instance, this article (https://pillintrip.com/de/article/when-your-vacation-turns-into-a-100000-nightmare-the-brutal-truth-about-medical-evacuation) breaks down the stark differences between simple medical transport and full repatriation, which is often what’s needed in complex cases.
Given the figures mentioned in your article—12,000 to 14,000 people in urgent need—what is being proposed at an international level to overcome these staggering logistical and financial hurdles to actually get these children out? Is the EU’s civil protection mechanism equipped to handle a crisis of this magnitude, or are more drastic measures needed?