Som følge af Israels beslutning om at besætte Gaza City har Tysklands kansler Friedrich Merz meddelt, at Berlin ”indtil videre” stopper al militær eksport, der kan anvendes i Gaza. Det er tilsyneladende et markant kursskifte fra en tysk regering, der har leveret ca. 30% af Israels militære import.
Merz’ udtalelse skal ses som et forsøg at imødegå en voksende folkelig modstand mod Vestens eksport af våben til apartheidstaten Israels militære optrapning og folkemord i Gaza. Er kansler Merz blevet en ”omvendt” synder? Fortryder han endelig sin hidtil ihærdige støtte til Netanyahu-regeringens folkemord mod palæstinenserne? Sådan forholder det sig ikke.
Merz’ såkaldte kursskifte er en gratis omgang. Han pudser glorien, og det koster ikke Netanyahus folkemordsregime noget som helst at skulle undvære tyske våben. Dem behøver Israel ikke til at besætte et Gaza, der er en ruinhob med titusinder af palæstinensiske lig under murbrokkerne.
Vi er vidne til et desperat forsøg fra de europæiske ledere i EU og de enkelte EU-lande på at undgå, at deres støtte til Israel skal vende tilbage som en boomerang i form af folkenes voksende vrede mod de såkaldte ”folkevalgte” politikere. De frygter med rette efterspillet på denne grusomme sag, der for evigt vil ride menneskeheden som en mare på samme måde som nazisternes forsøg på at udrydde jøderne under Anden Verdenskrig.
I virkeligheden forbereder Mertz og hans medsammensvorne – herunder også den danske regering – endnu et skændigt forræderi mod palæstinenserne i lighed med FN’s ”delingsplan” i 1948, der muliggjorde zionisternes fordrivelse af 700.000 palæstinensere, og den såkaldte Oslo-fred i 1993, der har lagde vejen til det nuværende folkemord i Gaza.
EU’s forslag om en tostatsløsning er et dække for støtte til Israel!
I forbindelse med Merz’ nylige reaktion på Israels planer, drøfter EU-politikerne en fremtidig løsning på Palæstinas skæbne. En række EU-lande har anerkendt Palæstina som stat (hvad det så end betyder i praksis?). Frankrig, Spanien og Irland overvejer eller udtrykker støtte til en anerkendelse.
EU’s Europæiske Råd konkluderer den 26. juni: ”Den Europæiske Union er fortsat dybt engageret i en varig og holdbar fred baseret på tostatsløsningen. Den Europæiske Union er parat til at bidrage til alle bestræbelser hen imod denne løsning og opfordrer alle parter til at afstå fra handlinger, der undergraver dens gennemførlighed.”
Men det er alt sammen gode miner til slet spil. En hjemmeside, udgivet af DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), bringer en artikel af Lars Erslev Andersen fra april 2024, hvori der bl.a. står: ”Israel vil ikke en tostatsløsning, og palæstinenserne tror ikke på den. En normal, sekulær og demokratisk stat – ’fra floden til havet’ – som har lige rettigheder for alle, vil garantere de israelske jøder fred, give palæstinenserne en fremtid og aflyse storkrig med Iran (…).”
EU har i tiden efter sin oprettelse i form af EF i 1957 ellers haft rig lejlighed til at gøre noget seriøst for at løse den israelsk-palæstinensiske strid. Det ser ud som om, at EU er en kolos på lerfødder, der aldrig synes at kunne handle effektivt. Men i dette tilfælde bedrager skinnet.
EU har hverken en interesse i at ”løse” og kan ikke ”løse” Palæstina-problemet med en tostatsløsning. For EU er selvfølgelig klar over, at en tostatsløsning aldrig vil kunne fungere, så længe Israel eksisterer som zionistisk stat, hvis eksistensberettigelse er at undertrykke og fordrive palæstinenserne fra deres hjemland. Man kan forvisse sig om zionismens karakter ved at læse en artikel fra Kristeligt Dagblad fra den 28. juli 2018. Heri står bl.a.: ”Israels nye nationalstatslov er blevet mødt af stor kritik, fordi den fokuserer så stærkt på at slå staten Israels jødiske karakter fast, at den tilsidesætter at sikre landets 1,8 millioner ikke-jødiske statsborgere – drusere, kristne og muslimer – deres rettigheder.”
Det tør man ikke sige i fuld offentlighed. I stedet trækker man tiden i langdrag og håber på, at Netanyahu med støtte fra USA selv ”løser” Palæstina-problemet på sin helt egen måde. EU’s officielle mål om en tostatsløsning bruges som et figenblad, der skal dække over EU’s interesse i at bevare Israel som Vestens ”synkefri hangarskib”, der med sin afstabilisering af de andre mellemøstlige lande – især Iran, Syrien og Libanon – vil kunne medvirke til at svække Putins Rusland sydfra.
Stadig flere med jødisk baggrund bliver antizionister eller Israel-kritikere
Det må være op til palæstinenserne selv at afgøre, hvad de ønsker sig. Men én ting er sikkert: Så længe den racistiske og imperialistiske zionistiske ideologi behersker staten Israel, så længe bliver der ingen varig fred hverken mellem palæstinenserne eller israelerne eller mellem israelerne og de andre landes befolkninger i regionen!
En søgning på nettet efter begrebet zionismen leder frem til følgende AI-svar: ”Zionisme er en politisk bevægelse og ideologi, der støtter det jødiske folks selvbestemmelse med fokus på at etablere og opretholde en jødisk stat i det historiske land Israel.” Zionismen sætter lighedstegn mellem nation og jødedom. Staten Israel bygger altså på en ideologi, der kun anser jøder som fuldgyldige borgere. Det rummer en logik, der nødvendigvis må føre til dehumanisering, udrensning eller endda folkemord mod Palæstinas oprindelige befolkning.
Det skal i parentes bemærkes, at langt fra alle troende eller ikke-troende jøder er zionister. Nogle af dem er ligefrem anti-zionister – altså ønsker en fælles stat for alle etniske og religiøse grupper inden for hele Palæstina. En meningsmåling i USA fra 2024 viser endvidere, at 30 % af voksne unge amerikanske jøder under 30 år helt eller delvist sympatiserer med det palæstinensiske folk, og tendensen er stigende. Et voksende antal af intellektuelle, samfundsforskere og historikere med jødisk baggrund er antizionister.
Antizionisme er ikke lig med antisemitisme
Ifølge en artikel fra Danmarks Radio den 25. juli 2025 udtaler den danske udenrigsminister, at han ikke vil anerkende Palæstina, så længe EU ikke har gjort det. Det ligger helt i tråd med den hidtidige førte politik: Fortsat dansk våbenhandel med Israel. Ingen afbrydelse med de diplomatiske forbindelser. Ingen sårede palæstinensiske børn til danske hospitaler.
Dagbladet Arbejderen skrev den 29. juni 2024: ”Tirsdag den 25. juni fremlagde regeringen sammen med alle Folketingets partier en ny plan for bekæmpelse af antisemitisme. Men kritikere siger, at planen vil kriminalisere store dele af modstanden mod Israels handlinger i Palæstina. (…) Ifølge den dansk-jødiske aktivist Jonathan Ofir så er selve grundlaget for regeringens planer om bekæmpelse af antisemitisme forfejlet. Han påpeger, at den arbejdsdefinition af antisemitisme, Danmark lægger sig op ad, er problematisk. Definitionen kommer fra International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) (…)”
Og netop IHRA kommer med et eksempel på sin definition af antisemitisme: ”Nægte det jødiske folk dets ret til selvbestemmelse, f.eks. ved at hævde, at staten Israels eksistens er et udsalg af racistiske ambitioner.” Altså kriminaliserer hele Folketinget kritik af zionismen og Israel!
Trods det tager den danske befolkning mere og mere afstand fra Israel: Ifølge Puls48 viste en meningsmåling i år, at 54,3 % af befolkningen ønsker et forbud mod våbeneksport til Israel, mens blot 19,4 % er uenige. Resultatet af meningsmålingen går på tværs af de politiske partier – inklusive Socialdemokratiet. Selv blandt S-vælgere støtter over halvdelen et forbud. Folket har talt!
Israel – en tragedie. En fælles demokratisk og sekulær stat for alle i hele Palæstina – en løsning
Vejen til menneskehedens frigørelse fra den nuværende imperialistiske verdensordens tyranni går via palæstinensernes og jødernes frigørelse fra zionismens tyranni! Så længe der findes undertrykkelse er ingen fri – heller ikke undertrykkerne. Kun folkenes solidaritet og samarbejde på lige vilkår kan bane vej for fred og fremskridt. Had avler had! Tryk avler modtryk.
Dannelsen af Israel er en tragedie især for palæstinenserne, men også for de jødiske zionister. Zionisterne havde håbet, at oprettelsen af staten Israel kunne skaffe dem fred og sikkerhed, men det bragte dem evig krig og usikkerhed. Lige nu er Israel på randen af borgerkrig. Israel er ramt af splittelse og opløsningstendenser under vægten af sine egne frygtelige modsætninger. Læren må være, at man ikke kan opnå fred og sikkerhed ved at undertrykke andre!
Kilder:
- Pew Research Center, 2. april 2024: Younger Americans stand out in their views of the Israel-Hamas war.
- Dansk Institut for Internationale Studier, 22. april 2024. Lars Erslev Andersen: Glem tostatsløsning. Betingelsen for fred i Mellemøsten er, at Israel bliver en sekulær stat.
- Kristeligt Dagblad, 28. juli 2018: En nationalstatslov, der overser en femtedel af befolkningen.
- Pew Research Center, 2. april 2024: undersøgelse blandt unge amerikanske jøder.
- AI-oversigt: kritik af IHRA’s definition af antisemitisme.
- International Holocaust Remembrance Alliance: IHRA’s arbejdsdefinition af antisemitisme. https://holocaustremembrance.com/resources/ihras-arbejdsdefinition-antisemitisme
- Puls48-måling, 2025: Befolkningens holdning til våbeneksport til Israel.
- Danmarks Radio, 25. juli 2025: Udenrigsministeren afviser anerkendelse af Palæstina.
- Dagbladet Arbejderen, 29. juni 2024: Kritik af Folketingets plan mod antisemitisme.