Den 6. august sprængte USA den første atombombe i Hiroshima. Det er i år 80 år siden. Tre dage efter sprængte de også én over Nagasaki – begge med katastrofal effekt. Mellem 150.000 og 250.000 var døde fire måneder efter sprængningerne. Enorme skader fulgte i form af deformerede børn og meget alvorlige miljøødelæggelser.
Siden 1945 er der foretaget mere end 2000 prøvesprængninger. Verdens ni atommagter råder tilsammen over ikke færre end 12.500 atomsprænghoveder – nok til at ødelægge alle større byer og gøre kloden ubeboelig på grund af den radioaktive stråling. Efter Ruslands folkeretsstridige angreb på Ukraine i februar 2022 er faren for en atomkrig i dag større end under Den Kolde Krig. Forholdet mellem verdens to største atommagter, USA og Rusland, er mildt sagt bekymrende.
Atomvåben er i uhyggelig grad igen blevet en trussel. Senest har USA’s uberegnelige præsident, Donald Trump, i weekenden på sit sociale medie Truth Social bebudet, at han vil placere to atomubåde i ”passende områder”. Udmeldingen er ifølge Trump rettet mod den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedevs ”yderst provokerende” udtalelser. Medvedev har gentagne gange under krigen mod Ukraine fremsat trusler, heriblandt om en Tredje Verdenskrig og brug af russiske atomvåben.
Som verdens to største atommagter har Rusland og USA et særligt ansvar for at nedruste. Et ansvar, de to supermagter på ingen måde har levet – eller lever – op til. Hovedparten af de eksisterende atomvåbenaftaler er enten opsagt eller udløbet. I de seneste ti år er nedrustningen praktisk talt stagneret, og de største atomvåbenmagter investerer igen i modernisering af atomvåben.
Behovet for en global nedrustning af kernevåben er udtalt. USA og Ruslands svigt nødvendiggør, at ikke-atomvåbenstater – heriblandt Danmark – gør en aktiv indsats for at sikre fortsat fokus på nedrustning.
Med formandskabet i EU og en plads i FN’s Sikkerhedsråd har Danmark netop nu en sjælden international nøglerolle at spille. Den nye, usikre og uforudsigelige verden med en større risiko for konfrontation mellem atommagterne har – besynderligt nok – ikke fået den danske regering til at italesætte truslen fra atomvåben eller forholde sig til FN’s traktat om forbud mod atomvåben i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Regeringen er rungende tavs om såvel atomvåben som nedrustning.
Den 7. juli 2017 vedtog 122 lande – to tredjedele af FN’s medlemslande – en ny banebrydende FN-traktat om forbud mod atomvåben. Desværre boykottede atomvåbenmagterne og NATO. Traktaten stigmatiserer og forbyder al udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben. Traktaten trådte i kraft i 2021 og udfylder dermed et stort hul i folkeretten.
Traktaten er tillige et udtryk for den internationalt udbredte skuffelse og frustration over den manglende nedrustning trods ikkespredningsaftalen (NPT) fra 1970. Mange ikke-atomvåbenstater finder med god grund, at atomvåbenstaterne ikke har levet op til NPT-traktatens grundlæggende krav om at arbejde for generel og komplet nedrustning. Det er – mildt sagt – yderst beklageligt, at Danmark ikke er blandt de 94 lande, der har underskrevet, eller blandt de 73 lande, heriblandt flere EU-lande som Irland og Østrig, der indtil nu har ratificeret FN’s forbudstraktat.
Traktaten har kun fået yderst beskeden opmærksomhed i Danmark. Det skyldes formentlig, at Danmark hverken deltog i forhandlingerne om traktatens tilblivelse eller vedtagelse for seks år siden. Det er beskæmmende, at SVM-regeringen helt har glemt at forholde sig til FN-traktaten og et forbud mod atomvåben.
Sådan et forbud burde på baggrund af den geopolitiske virkelighed – især efter Ruslands folkeretsstridige og aggressive invasion i Ukraine – få høj prioritet i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. FN’s generalsekretær, António Guterres, har med god grund advaret om, at verden kun er én misforståelse fra atomar udslettelse, og at der skal skub i nedrustningen internationalt.
Med formandskabet i EU og sædet i FN’s Sikkerhedsråd er der derfor god grund til, at regeringen og Folketinget følger opfordringen fra FN’s generalsekretær og snarest tager skridt til dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben. En bred debat om atomvåben og nedrustning er tiltrængt såvel i offentligheden som i Folketinget.
Desværre har FN’s traktat om forbud mod atomvåben i Danmark foreløbigt kun fået opbakning fra relativt få civilsamfundsorganisationer – heriblandt FN-forbundet, NOAH, Mellemfolkeligt Samvirke, Enhedslisten, Den Danske Helsinki-komité, Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark og NEJ til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik samt fagforeninger og fredsgrupper, som har opfordret til en dansk tilslutning.
Forbudstraktaten giver FN’s medlemslande – uanset om de har underskrevet eller ratificeret traktaten eller ej – mulighed for at følge med i udrulningen af traktaten ved at deltage som observatører, når landene bag den mødes. Selv om en deltagelse som observatør vil kunne forstærke Danmarks position – især over for det globale syd – i forbindelse med den danske plads i FN’s Sikkerhedsråd, har Danmark hidtil undladt at bruge muligheden for en observatørplads.
En række NATO-lande, for eksempel Norge, Tyskland, Holland og Belgien, har – modsat Danmark – allerede deltaget i møder om forbudstraktaten i Wien og i New York, hvor Danmarks stol desværre stod tom.
Læren fra Hiroshima og Nagasaki er at få forbudt atomvåben. Derfor er det en vigtig opgave for fredsbevægelsen at arbejde for snarlig dansk tilslutning til FN’s traktat mod atomvåben.