Fra 1.–3. august samledes aktivister, sympatisører og nysgerrige i Lyngens Kvarter ved Herning til Sommer og Politik, Rødt Venstres første sommerseminar. Under overskriften Fællesskab, kritik og forandring blev der diskuteret strategi, ideologi og praksis – og hvordan vi sammen kan flytte håb, mod og handlekraft ind i virkelighedens verden.
Transkønnethed, kammeratskab og fredag aften
Fredag åbnede vi seminaret med et oplæg af Heidi Rud, som tog fat på både organisatorisk kultur og det, man kunne kalde venstrefløjens følelsesliv. Udgangspunktet var den kammeratlige tilgang: hvordan vi håndterer uenigheder, passer på hinanden – og skaber plads til dem, der ofte udelukkes, bl.a. transpersoner.
Diskussionen kredsede om både sprog, respekt, og hvordan vi internt i Rødt Venstre sikrer en politisk kultur, hvor transfobi og patriarkalsk undertrykkelse ikke reproduceres. Det blev en stærk start, der både rystede folk sammen og satte en standard for resten af weekenden. Senere fulgte fælles grill og guitartoner under kolonihavens hyggelige belysning – med samtaler, grin og socialt nærvær på tværs af erfaring og baggrund.
Politisk program med kant
Lørdag formiddag tog vi fat på emnet Hvad vil Rødt Venstre? Oplæg og debat kredsede om, hvordan vi navigerer i en fragmenteret venstrefløj – og hvilken rolle Rødt Venstre kan spille i det politiske landskab. Er vi på vej mod et nyt parti? Er bevægelsesopbygning vigtigere? Og hvordan kommer vi i bedre dialog med Palæstina-bevægelsen? Eller begge dele?
Besøget af fire kammerater fra Kommunistisk Parti tilføjede vigtige perspektiver, og stemningen var åben og kammeratlig. I samme ånd diskuterede vi under punktet Kommunalvalg 2025 vores initiativ Folkelisten for fred og velfærd i Region Midtjylland – et nyt valgprojekt med fokus på antimilitarisme, grøn omstilling og social tryghed.
Herefter gav Ali Hansen en dybdegående marxistisk analyse af Mellemøsten og geopolitik, hvor Palæstina-spørgsmålet blev diskuteret indgående: ikke som et ”ekstra” emne, men som en integreret del af den internationale klassekamp.
Endelig diskuterede vi Socialisme i det 21. århundrede – i lyset af klimakrise, krig og voksende autoritærisme. Diskussionerne blev både historiske og perspektivrige: Hvordan forholder vi os til verdens uligheder? Hvilke roller spiller BRIKS, Palæstina og det globale syd?
Aftenen blev rundet af med fællesspisning på Bones – en lokalt ejet restaurant med overenskomst, god mad og plads til både grin og videre politiske samtaler.
International socialisme og vejen frem
Søndag formiddag diskuterede vi, hvordan Rødt Venstre kan komme i kontakt med flere unge. På baggrund af et stærkt oplæg om unge arbejdere og klassekamp, med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan når vi de unge – uden at tale ned eller forbi?
Oplægget førte til en konkret samtale om vores praksis: Hvordan skaber vi reelt ejerskab, hvordan organiserer vi på erhvervsskoler, i lagre og butikker – og hvad kan Rødt Venstre gøre lige nu? Diskussionen endte ikke i fine hensigtserklæringer, men i en konkret arbejdsplan for de næste to måneder, som flere meldte sig til.
Seminaret rundede af med en grundig evaluering, hvor vi talte om de kommende aktiviteter – og gerne et nyt Sommer og Politik næste sommer.
Alle er velkomne
Et vigtigt princip for sommerseminaret var, at alle var velkomne – uanset medlemskab. Blandt deltagerne var bl.a. en socialdemokrat og et medlem af Enhedslisten, som begge – uden at melde sig ind – deltog aktivt og berigende i debatterne. Deres bidrag var med til at give diskussionerne flere nuancer og gøre samtalerne mere virkelighedsnære.
Stemningen hele weekenden var præget af nysgerrighed, respekt og samhørighed – et konkret skridt i opbygningen af noget større og bredere end blot én organisation.
Hvad nu?
Sommer og Politik bliver ikke en enlig svale. Tværtimod viste det sig, at behovet for at mødes, diskutere og organisere er større end længe. Næste gang skal der være bedre opgavefordeling, indføres depositum – og være endnu mere tid til at lære hinanden at kende.
Rødt Venstre har måske ikke svarene på alt. Men vi har noget, der er vigtigere: modet til at stille spørgsmål, viljen til at lytte – og evnen til at skabe rum, hvor nye mennesker kan finde en politisk hjemmebane.